Army of the United States

Unionshæren eller forbundshæren (Federal Army) var den militære landstyrke, der kæmpede for Unionen under den amerikanske borgerkrig, 1861 til 1865. Den omfattede De Forenede Stater stående hær der blev forstærket af de mange midlertidige, frivillige enheder delstaterne opstillede i løbet af borgerkrigen. Under krigen blev 2.672.341 mand indskrevet i Unionshæren og flåden. Da den første indkaldelse blot var for tre måneder, og mange derefter lod sig hverve i yderligere tre år, er det usikkert, hvor mange der faktisk gjorde tjeneste. Det anslås at omkring 360.000 unionsoldater døde; 280.000 blev såret og ca. 200.000 deserterede

Da den amerikanske borgerkrig begyndte i april 1861, var der kun 16.367 mænd i Unionshæren, herunder 1.108 officerer. Ca. 20 % af disse officerer, for det meste folk fra syden, forlod hæren og sluttede sig til den Sydstatshæren.
Derudover vender næsten 200 West Point-uddannede officerer, der tidligere havde forladt hæren, herunder Grant, Sherman og Bragg, tilbage til tjeneste ved krigsudbruddet. Denne gruppes loyalitet var meget skarpt opdelt, med 92 i Confederate Gray og 102 i Unionens blå.

Unionshæren bestod i 1861 af 21 regimenter, her af var 10 af infanteri, fire af artilleri, to af kavaleri, to dragoner og tre beredent infanteri. Regimenterne lå spredt bredt ud i den centrale og vestlige del af landet. Af hærens 197 kompagnier, var 179 forlagt til 79 isolerede stillinger i de vestlige territorier. De resterende 18 bemandet garnisoner øst for Mississippi-floden, hovedsagelig langs grænsen mellem Canada og USA og på Alanterhavskysten.

Da de sydlige slavestater erklærer deres løsrivelse fra Unionen, og med den drastiske mangel på personel i hæren, opfordrede præsident Abraham Lincoln de nordlige delstater til at rejse 75.000 mænd for en periode på tre måneder for der ved at kunne slå opstanden ned. Lincolns opfordring tvang grænsestaterne til at vælge sider hvilket fik yderligere fire stater til at slutte sig til de syv stater der indledningsvis udgjorde the Confederacy.
Krigen skulle vise sig at vare længere og være mere omfattende end nogen i nord eller syd havde forventet, og den 22. juli 1861 godkendte Unionskongressen opstillingen af en frivillig hær på 500.000 mænd.
Opfordringen til de frivillige blev indledningsvis let imødekommet af patriotiske nordstatsfolk, abolitionister og ikke mindst blandt indvandrerne, der lod sig hverve for en beskeden, men fast løn, og måltider. Over 10.000 tyskere i New York og Pennsylvania reagerede straks på Lincolns opfordring, også franskmændene var hurtige til at melde sig. Da behovet for flere soldater streg, faldt antallet af frivillige, og både pengepræmier og tvangsindkaldelser måtte tages i brug. Ikke desto mindre tjente der mellem april 1861 og april 1865 mindst to og en halv million mænd i Unionshæren, hvoraf flertallet var frivillige.

Det er en almindelig misforståelse, at Sydstaterne har haft en fordel på grund af den store andel af professionelle soldater, der forlod unionshæren til fordel for syden. I begyndelsen af krigen var der 824 officerer fra U.S. Military Academy på den aktive liste; af disse tog 296 deres afsked eller blev afskediget. Heraf trådte 184 i Sydstaternes tjeneste. Ud af godt 900 West Point-kadetter, der nu var civile, kom 400 tilbage til Unionshæren, medens 99 meldte sig til Sydstatshæren. Forholdet mellem professionelle officerer i unionen og konføderationen var derfor 642 til 283.
En af disse officerer der var trådt ud af Unionshæren var Robert E. Lee. Han var indledningsvis blevet tilbudt opgaven som chef for den felt hær der skulle nedkæmpe oprør. Lee tog afstand fra ideen om løsrivelse fra Unionen, men nægtede at bære våben mod sin hjemstat Virginia og og sin afsked, blot for at acceptere stillingen som øverstbefalende for Virginias styrker. Han blev senere den øverstbefalende for den samlede Sydstatshær.
Syden havde fordelene ved at have flere militærskoler, såsom Citadel og Virginia Military Institute, men de producerede færre officerer. Selvom officerer havde ret til at træde tilbage, var det ikke en mulighed for de hvervede soldater; hvilket betød, at de enten måtte deserterer eller vente indtil deres hverveperiode var udløbet for at kunne melde sig til the Confederate Army. Mens det samlede antal er ukendt, er det dog kendt at kun 26 soldater og befalingsmænd fra den oprindelige Unionshær, lovligt forlod denne for at melde sig hos Sydstaterne, da krigen begyndte.

blueandgray.dk

About the Author