No 3: Faner.

 

Omkring alle faner og flag er der altid en masse særlige begreber og forhold man skal være opmærksom på.

Nedenfor vil nogle af disse ”regler” eller ”love” være beskrevet.

  

Opdeling af fanerne.

Omkring militære enheder findes der flere typer af faner. Det er vigtigt i forståelsen af disse faner at man ved hvordan de rangere i forhold til hinanden:

 

Stars and stribe:

Garrison flag:

Dette flag er den øverst rangerende. Dette flag bliver brugt ved faste militær forlægninger, store befæstnings anlæg eller større længere varende camps eller uddannelses lejre.

Det er et meget stort flag (20 feet høj x 36 feet lang) som kræver en fast flagstang.

Når man opholder sig i den forlægning, som flaget vejer over, må/skal man ikke have andre stars and stribe flag oppe. En undtagelse gælder dog hvis en enhed skal drage væk fra forlægningen, så tages deres national color frem for umiddelbart efter at forlade området.

Dvs. man er under ”beskyttelse” af det store flag.

 

National color:

Dette flag er det største mobile flag. Det udleveres til enheden når de er færdige med deres grunduddannelse. De soldater som er med i enheden får en særlig tilknytning til dette flag, da det er her alt mod, ære, moral og styrke samles.

Enheden skal altid have flaget fremme, når den ikke er underlagt garrison flag. Dette var noget anderledes i forhold til det vi kender herhjemme fra, hvor flagene skal tages væk eller ned ved mørkets frembrud. Dog gjorde man ofte det, at man bandt fanen ind om natten for at skåne den.

  • Dvs. er enheden i bevægelse skal den bæres af en fanebærer
  • er enheden i camp står fanen ved enhedens hovedkvarter (med undtagelse af hvis campen har en garrision flag).
  •  

National color skal altid være længst til højre, når flere flag benyttes i enheden samtidig (set i fremad retning når man går eller står i battleline eller hvis den står i kvarter set inde fra colonels plads i teltet/kvarteret).

National color må IKKE røre jorden, da dette betyder vanære, så derfor er fanebæreren beskyttet af 9 color-corporals til, at gribe fanen hvis fanebæreren skulle falde. Det ansås som en MEGET stor ære at få lov til at bære fanen, og derved være hele æres symbolet for regimentet.

 

Standard:

Er en mellemting mellem en national color og en regimantal color. Det var et særligt flag for kavalerienheder. De måtte ikke benytte stars and stribe før efter 1862. Derfor havde de en standard.

Det var et flag så man kunne se hvilken kavalerienhed det var. Så den lignede en regimental color (men var noget mindre, så man kunne ride med den), men havde betydning som en national color.

 

Guidons:

Dette er et hjælpe flag. Dvs. de er med til at give overblik på slagmarken hvor kavalerienhederne var henne. På den måde kunne man se hvilket regiment og hvilket kompagni/squadron det var man så på.

Dette er et mindre type flag beregnet til beredne enheder. Det var praktisk umuligt for en rytter at ride hurtigt med de store flag, derfor fremstillede man et mindre flag, hvor man også ændrede formen til at have svalehaler. Før januar 1862 var en guidon delt på midten øverst var den rød og nederst var den hvid. Men efter januar 1862 fik kavaleriet tilladelse til at rinde under stars and stribe (dog beholdt mange kavalerienheder den gamle guidons, da de følte det var noget helt særligt).

Der var ingen regler for hvornår og hvordan disse flag skulle behandles, men de fulgte ofte principperne for national color.

Nogle artilleri batterier benyttede også forskellige guidons da de ofte var spredt og man derved kunne se hvem der var hvor.

 

 

Andre faner:

Regimental color:

Dette flag er en markør. Det er derfor ikke underlagt de samme regler som national color. En markør er IKKE et flag som har noget med nationen at gøre, men et internt flag som viser hvor man kommer fra. Regimental color blev alligevel betragtet med meget høj ære og respekt og i praksis behandlet som et national color. Skulle det dog komme der til hvor man skulle prioritere havde dette flag laver prioritet end national color.

 

Medical service.

Felthospitaler havde et flag som var en mellemting mellem garrison flag og national color. Det var helt gule med et stort grønt H på midten. Det var altid fremme, således man kunne se hospitalet og samtidig gav det beskyttelse mod beskydning.

Personer ved medical service havde også en guidon. Den havde størrelse som en guidon og var gul med en grøn stres langs siden. Således man altid kan se hvor der var sygepersonale, ambulancer eller det kunne vise vejen til felthospitalet.

 

Tilhørs flag.

De forskellige stabe havde også forskellige former for flag, så man kunne se hvilken officer og ledelse der befandt sig hvor.

Det var lige fra generaler, hovedkvarterer, særlige enheder osv. Disse flag havde mange forskellige former, farver og symboler. Dog fik Army of the Potomac lavet et system, hvor de benyttede tal, farver, symboler m.m. til at vise hvilket corps, division, brigade man kom fra. Dette system blev hurtig optaget andre steder, men langt fra så godt udviklet.

 

 

Markører og signalflag:

Flank guide marker og General guide markers:

Det er et meget lille flag som man oftest stak ned i mundingen på et våben. Derved kunne man se hvor grænsen af egen enhed gik eller hvad man ønskede en særlig opmærksomhed omkring.

Disse flag var alt fra en simpel klud til flag med flotte symboler.

 

Signalflag:

Disse flag blev benyttet til at formidle beskeder over store afstande. De havde forskellige farver og mønstre, og var ofte meget store, således man kunne se dem.

Flaget havde en betydning samt måden man viftede med det på havde en betydning.

Det var ofte lokalt aftalt hvordan flagene så ud og hvordan man skulle vise de forskellige signaler. På den måde kunne man skjule sine beskeder. Det var dog vigtigt at afsender og modtager kendte det samme system.

About the Author