Historie.


15th Wisconsins frivillige infanteri.

”Det Skandinaviske regiment!”


Deres motto:
”FOR GUD OG VORT LAND
”FOR GOD AND OUR COUNTRY”

15th Wisconsin gjorde tjeneste i unionshæren (Federale eller Nordstats) under den Amerikanske Borgerkrig (1861-1865). Det blev kaldt Det Skandinaviske Regiment, da stort set alle regimentets soldater kom fra Skandinavien. Hovedparten var fra Norge, men der var også soldater fra Sverige og Danmark. Det 15th havde ry for at være et disciplineret, velorganiseret og effektivt styret regiment. Regimentet havde 3 år i aktiv tjeneste, hvor de fik skabt et omdømme som tapperhed og standhaftighed i deres kampe, særligt ved Stone River, Chickamauga, Mission Ridge, Rocky Face Ridge, Resaca og Pickett`s Mill.

Lige så imponerende, men knap så synlig var den karakterstyrke som soldaterne udviste i dagligdagen. Her måtte de tit og ofte kæmpe med dårlig eller ringe mad, slidt tøj, barske og næsten umenneskelige vilkår samt underbringelse (militært udtryk for indkvartering). Soldaterne levede under åben himmel og ofte uden telte. De deltog i dagsmarcher ofte på 30 km og altid i ulduniformer både sommer og vinter. De måtte ofte klare sig i måneder uden løn, og samtidig leve med frygten for at blive såret, at blive invalid eller at dø, det var en barsk hverdag, men soldaterne udviste høj moral.

Af de 906 officerer og registrerede mænd som gjorde tjeneste i 15th, havde regimentet følgende tab: 267 blev dræbt i kamp, som følge af sår eller sygdom; 22 forsvandt; og 204 blev psykisk ukampdygtige og hjemsendt af hæren før kontrakten udløb.

Hvis man ønsker at vide mere omkring dette regiment, vil det nok undre de fleste så lidt materiale der findes om lige netop dette regiment. Problemet ligger i at soldaterne var fra Skandinavien og størstedelen af de breve, dagbøger samt det meste af deres historie blev skrevet på norsk. Disse skrifter er endnu ikke oversat til engelsk, som er det sprog der er brugt til at beskrive borgerkrigens historie. Dog har en amerikansk reenactment enhed gjort et stort arbejde i at skaffe nogle af disse dokumenter til veje og fået dem oversat (se www.15thwisconsin.com).


Det 15th infanteriregiment blev uddannet i Camp Randall, Madison og Wisconsin. De blev endelig formeret og sat i aktiv tjeneste for The United States Army d. 14. februar 1862. De forlod Wisconsin d. 2. marts 1862 og marcherede til Bird`s Point i Illinois, og indgik i de formerede tropper ved Island no. 10.

I perioden 2. marts – 8. april 1862 indtil de i Siege of Island no. 10. En belejring hvor 15th Wisconsin kort efter overgivelsen af de confederale styrker, blev flyttet til nye kampområder i staten Tennessee.

I sommeren 1862 Deltog 15th i mange af de troppebevægelser som Unionen lavede i deres kampagne for at møde fjenden ved Perryville.

8. oktober 1862 deltog de i slaget ved Perryville. Herefter forfulgte Unionstropperne de confederale tropper, der var på retræte. Ved midten af november 1862 nåede de til Nashville, Tennessee.

26. december 1862 – efteråret 1863 blev 15th en del af Army of the Cumberland.

26. december 1862 deltog 15th i forskydningen mod Murfreesboro, Tennessee.

30. december 1862 – 01. januar 1863 deltog 15th i slaget ved Stones River & Murfreesboro.

1. januar – sommeren 1863 deltog 15th forskellige kampagner i midt Tennessee.

23. juni – 07. juli 1863 under general Rosecrans deltog 15th i Tullahoma Campaign samt i fremstødet ind i Northern Georgia ved Chattanooga.

19. – 20. september 1863 deltog 15th i slaget ved Chickamauga.

25. november 1863 deltog 15th i det skæbnesvangre slag ved Missionary Ridge, Chattanooga, Tennessee.

Grundet deres tjeneste i kampagnen sammen med Army of the Cumberland, blev 15th sendt til afløsning af general Burnside ved Knoxville, Tennessee.

5. maj 1864 Efter sejren ved Chattanooga, hvor Unionen vandt Missionary Ridge blev regimentet overført til general William T. Sherman`s Army of Tennessee.

5. Maj – 08. September 1864 deltog 15th i the Atlanta Campaign.

14. Maj 1864 the Battle of Resaca, Georgia .

26. Maj 1864 the Battle of Dalton, Georgia .

27. Maj 1864 the Battle of Pickett’s Mill, Georgia .

23. Juni 1864 the Battle of Kenesaw Mountain, Georgia .

22. Juli 1864 the  Battle of Atlanta, Georgia .

1. September 1864 the Battle ofi Jonesborough, Georgia .

December 1864 efter afslutningen af The Atlanta Campaign blev 15th sendt tilbage til Chattanooga hvorefter de fleste kompagnier blev hjemsendt, da deres 3-årige kontrakt med United States Army udløb. Dog blev kompagni A og E tilbage og bevogtede stedet indtil d. 13. februar 1865, hvor også disse blev hjemsendt. En gruppe nye soldater, som var tilgået regimentet under krigen, havde ikke opfyldt deres kontrakt. De blev overført til 24th Wisconsin infanteriregiment. Da 24th blev nedlagt blev de ført videre til 13th Wisconsin, hvorfra de ved afslutningen af krigen i sommeren 1865 blev endelig hjemsendt.

About the Author