Vidste du?

Fakta om 15th. Wisconsin Volunteers?

Følgende er nogle af de facts omkring 15th. Wisconsin, de soldater som gjorde tjeneste samt de oplevelser de havde i Unionshæren under den amerikanske borgerkrig 1861-1865.

Norsk mandskab.
Ca. 90 % af soldaterne i 15th var født i Norge. Størstedelen af de resterende var født i Danmark eller Sverige, derfor øgenavnet ”Det Skandinaviske regiment”. 15th. var det eneste regiment med  ”kun skandinaver” i både Nord og Syd hæren.

Det skal bemærkes at company B (som vi genskaber) muligvis havde en dansker som kompagnichef. Dog er det pt. ikke helt bekræftet da der findes modstridende oplysninger. Amerikanske historikere mener at han var nordmand, mens norske historikere mener han var dansker, født på Fyn.

Ikke kun fra Wisconsin.
Mange af soldaterne i 15th. Wisconsin blev rekrutteret fra stater omkring Wisconsin. Næsten alle soldaterne i kompagni A var fra Illinois, mens soldaterne fra kompagni K overvejende kom fra Iowa og Minnesota. Nogle af de mænd som lod sig hverve kom direkte fra Skandinavien.

Først og højest rang.
Chef for 15th. Wisconsin, Oberst Heg, var den første nordmand som blev valgt til et højt embede i staten Wisconsin, og den højest rangerende officer fra et Wisconsin regiment der blev dræbt i kamp under borgerkrigen.

Taler du engelsk?
Colonel (Oberst) Heg krævede at hans officerer kunne tale flydende engelsk, mens mange af soldaterne kun talte deres oprindelige sprog. Mens alle ordre blev givet på engelsk var den daglige omgangstone på norsk. Sydstats tropper misforstod ofte dette som tysk.

Hvilken Ole?
Af de 906 soldater som gjorde tjeneste i 15th. Wisconsin, havde 128 ”Ole” som fornavn. Nogle af soldaterne hed for eksempel Ole Olson eller Ole Olsen .

Irsk druk.
Juleaften 1861 stjal nogle soldater fra 15th. Wisconsin et fad øl, drak sig fulde og sloges med Irske soldater fra 17th Wisconsin i Camp Randall. Slagsmålet stoppede da de havde drukket alt øllet .

Musketter.
Materiellister viser at d. 14. januar 1862, fik soldaterne fra 15th. Wisconsin udleveret en Saxo Model 1857 riflet musket i kaliber .577 i Camp Randall i Madison, Wisconsin. De blev fremstillet af firmaet ”P.J. Malherbe et Cie in Liege” i Belgien. Musketten fik øgenavnet ”Belgium muskets” eller ”Dresden muskets”, da de var indkøbt i den belgiske by Dresden. Senere i krigen blev der erstattet af den engelske Enfield kaliber .577 riflet musket.

Yngste soldat.
Menig Otto Steen blev den yngste soldat, med sine 16 år, der blev optaget i 15th Wisconsin. Han blev senere den yngste Corporal (korporal), Sergeant (sergent) og prisoner of war (krigsfange). Da han blev befriet fra fangenskab, blev han beskrevet som ”en sæk skind og ben”.

Snefuld start.
Den 1. marts 1862 forlod 15th Wisconsin Camp Randall i storm og regn. Regnen blev senere til sne. Kort efter sad deres tog fast i snemasserne og et ekstra lokomotiv blev sendt ud for at hjælpe dem fri.

”For Gud og vort land” flag.
Foreningen Nora fra Chicago gav 15th. Wisconsin et norsk flag, ved en smuk ceremoni d. 2. marts 1862. Under hele borgerkrigen blev dette medbragt i en soldats rygsæk, men blev selvfølgelig aldrig båret i kamp.

Jern Brigader.
Captain (kaptajn) David McKee fra kompagni C ved 2th. Wisconsin blev d. 24. marts 1862 af guvernøren for staten Wisconsin, udnævnt til Lieutenant Colonel (Oberstløjtnant) og overført til 15th. Wisconsin. Han var af skotsk afstamning og gift med en norsk kvinde. McKee blev dræbt i kampene ved Stones River.

Grusomme marcher.
Med start fra Iuka i Mississippi, d. 21. august 1862, marcherede 15th. Wisconsin ca. 400 miles (643 km) til Louisville i Kentucky,  på 37 dage. De sidste 2 uger var på halv ration og med meget lidt vand.

Perryville/Chaplin Hills.
15th. Wisconsins første større slag var ved Unionens sejer i Kentucky d. 08. oktober 1862. De konfødererede tropper havde erobret terræn det meste af dagen, men da Gen. Bragg trak sig ud om aften, var han ikke klar over at de faktisk havde vundet. Sammen med andre enheder fik 15th. pressede fjenden mere end 1 miles (1.6 km) tilbage, og ingen af regimentets soldater dræbt.

Kapret kanon.
Tæt på Nashville i Tennessee angreb regimentet, d. 26. december 1862, i et kort men blodigt slag, et sydstats kanon batteri placeret ved Knob Gap. Her fik de trods flere tab taget en messingkanon samt 3 fanger.

Stones River/Murfreesboro.
Ved Stones River fik 15th. et tab på 36% ved Unionshærens sejr i de kolde og frostklare dage 30-31 december 1862 i Tennessee. De største tab var på grund af frosten og mangel på rationer under og efter slaget. Efterfølgende blev Colonel Heg og nogle af soldaterne hædret for at udvise stort mod.

Flygtede slaver.
Efter at være undsluppet fra slaveri, arbejdede Peter D. Thomas som tjener for Lieutenant (løjtnant) Charles Nelson fra kompagni G. Efter krigen tog Peter til Wisconsin, gik i skole og blev til sidst valgt til The Racing County Corner.

Brigadier Heg.
D. 03. juli 1863 udnævnte Major General (Generalmajor) Rosecrans, Colonel (oberst) Heg til chef for en brigade med 4 regimenter, hvor 15th. var imellem. Heg blev samtidig indstillet til udnævnelse til Brigadier General (brigadegeneral). Heg fik dog aldrig sine nye gradstegn, idet han stadig bar sine Colonel gradstegn, da han blev dødeligt såret ved ankomsten med sin brigade til Chickamauga.

Først over floden.
I Chickamauga Campaign blev 15th. det første Unions regiment, der foretog fremstød mod syd over Tennessee River. De krydsede floden i pontonbåde ved et risikabelt angreb ved daggry d. 28. august 1863.

Chickamauga.
D. 19-20. september 1863 havde 15th et tab på 63 %, da Unionen blev slået i Georgia ved krigens næst blodigste slag. Colonel Heg blev dødeligt såret og alle 15th`s kampofficerer blev dræbt, såret eller taget til fange. Den næste morgen var der kun 75 mænd til role call (mønstring).

En risikabel flugt.
Lieutenant Colonel Ole C. Johnson fra 15th blev fanget ved Chickamauga. Efter 8 måneders fangenskab flygtede han og gik i 29 dage tilbage til sikkerhed. Han blev efterfølgende chef for 15th i den resterende periode af deres tjenestetid.

Med Sherman gennem Geogia.
15th. marcherede og kæmpede sig gennem Northern Georgia som del af den succesfulde 1864 Campaign, ledet af Major General (generalmajor) Sherman, for at erobre Atlanta, Georgia. Erobringen af Atlanta hjalp præsident Lincoln til at blive genvalgt til embedet i 1864, hvor han modstod det demokratisk slogan ”Peace now” (fred nu). Lincoln`s genvalg sikrede at krigen kunne fortsætte indtil de oprørske Sydstater blev nedkæmpet og der kunne gendannes et ”United States of America” som et helt land.

Pickett`s Mill.
Unionshæren led den 27. maj 1864, et nederlaget i Georgia (ofte forkert gengivet som Dallas eller New Hope Church), hvor bl.a. angreb 15th. direkte mod de konfødererede linier og de beskød hinanden i flere timer. Regimentet mistede 50 %, inklusiv de fanger, som blev taget i et modangreb da regimentet løb tør for ammunition. Størsteparten af fangerne blev sendt til den berygtet fangelejr Andersonville, hvor næsten 80% af de indsatte fanger døde som følge af underernæring og manglende hygiejne.

Modigste mand i regimentet.
Sergeant (sergent) Ole K. Hanson fik denne hæderstitel, da han ved Pickett`s Mill blev ramt og såret 5 gange, hvorefter han blev taget til fange. De fleste af hans kammerater troede, at han døde af sine sår efter tilfangetagelsen, men han overlevede sine sår samt et længere ophold i Andersonville fangelejr. Han blev ved slutningen af krigen befriet fra Andersonville. Ca. 50 soldater fra 15th mistede livet i den berygtede fangelejr.

Andersonville.
Der døde ca. 50 af 15th. Wisconsins soldater, der blev holdt fanget i den berygtet kirgsfangelejr, Andersonville i Georgia. De blev begravet på den nationale kirkegård uden for lejren. De fleste døde af ”scorbutus” (skørbug) eller ”cronic diarrhea” (kronisk diarre`) som følge af fordærvet/dårlig mad og ringe sanitære forhold.

Demobilisering og hjemsendelse.
Kompagnierne fra 15th Wisconsin blev demobiliseret fra Unionshæren en efter en ved Chattanooga i Tennessee, fra december 1864 til februar 1865. De soldater fra 15th som sad i fangelejre, og stadig var i live, blev befriet i april 1865 og herefter hjemsendt. De soldater som var tilgået regimentet i tiden efter oprettelsen blev overført til 24th. Wisconsin og senere til 13th. Wisconsin, hvor fra de sidste blev hjemsendt i sommeren 1865.

Lincoln og mordet på ham.
Efter at være hjemsendt, var der nogle få soldater fra 15th .som lod sig genhverve, bl.a. Erick N. Barsness og Johan Jenson, som meldte sig til 2nd. U.S. Veteran Volenteer Infantry. Rygtet gik at præsident Lincoln vinkede til 2nd. U.S. da de marcherede forbi det hvide hus nogle få dage før han om aftenen d. 14. april 1865, blev dødelig såret i Ford`s Theatre. Menig Barsness fra 15th. Wisconsin stod som vagt, da man hængte de 3 mænd og 1 kvinde, der ved en militær domstol blev dømt for medvirken til mordet.

Hæder til regimentet.
I Quiner`s bog ”Military history of Wisconsin” blev 15th. beskrevet som ”et af de modigste og mest effektive regimenter” som staten Wisconsin sendte i krig. I en officiel rapport fra hæren blev regimentet hædret for sin indsats i slagene ved Stones River og Chickamauga. Mange af regimentets officerer og soldater blev hædret i officielle reporter og hædret med medaljer for deres individuelle indsats. Men det der talte mest, var det ry som regimentet fik fra de regimenter som kæmpede sammen med og imod, for deres stædighed og kløgtigt under kamp.

Historiske beskrivelser og oversættelser.
Der blev under og kort efter krigen skrevet to større værker om 15th. Wisconsin, begge på norsk. Disse er meget svære at finde og 15th Wisconsin har generelt været undladt i amerikanske historie bøger. Ole Buslett skrev i 1895 bogen ”Det Femtende Regiment, Wisconsin Frivillage” som er blevet oversat til engelsk og udgivet i 1999 under titlen ”The Fifteenth Regiment, Wisconsin Volunteers”. Waldemar Ager skrev i 1916 bogen ”Oberst Heg og hans gutter”, der ligeledes er blevet oversat til engelsk og udgivet i 2001 under titlen ”Colonel Heg and His Boys”.

About the Author