De 15 mest stillede spørgsmål.


Her er de 15 oftest stillede spørgsmål omkring vores hobby.

CSA Flag Carrier
USA Flag Carrier

1) Hvad er ”Civil War reenactment”?

Civil War reenactment er en hobby, hvor deltagerne forsøger at genskabe historien og hændelserne fra tiden omkring Den Amerikanske Borgerkrig. Dette bliver gjort ved, at bære efterligninger af de uniformer, klædedragter, udstyr samt at genoplive den atmosfære der var omkring byer, teltlejre, slagfelter osv.

Når alt dette bliver bragt sammen, vil der fremstå et kort glimt (fra få minutter til flere dage) fra borgerkrigen.

2) Hvor kan man være med ved reenactment?

Civil War reenactment bliver fremført stort set i alle vestlige lande. Der er flest enheder i USA, men i England, Tyskland, Norge og Sverige er der også mange reenactere. Vi rejser ofte ud til træf i andre lande.

I Danmark findes der følgende enheder (kendt af os):

Union / Nordstater:

The Federal Brigade (en militær stab)

Medical staff

15th Wisconsin Infantry

4th US light Artillery

2nd US Cavalry

1st US Sharpshooters

Rebel / Sydstater:

16th Tennessee Infantry

7th Tennessee Cavalry

Medical staff

Civile:

The Bohemian Brigade (journalist korps)

Civile (på begge sider)

3) Hvornår er der reenactment?

Hele året, men vi er oftest aktive i perioden fra marts til oktober. I vinterhalvåret bruger vi tiden på, at gøre klar til næste periode, samt at læse på historien.

Vores hovedevent i en af de første weekender af august, hvor vi afholder et slag på dansk jord.

4) Hvorfor lave reenactment?

Fordi det er sjovt. Hvis det ikke var sjovt, var der ingen hobby. Alle som er med har en interesse for amerikansk historie. Særligt omkring borgerkrigen, men også for hele perioden ved bosættelsen af Amerika eller bedre kendt som ”Det vilde vesten”.

Vi har alle et ønske om, at lære mere omkring det der skete og for en stund være en del af det. Vores mål er også, at kunne bidrage til undervisning og forståelse for det som skete. En ting er at læse om det, noget andet er, at se hvordan det foregik eller selv prøve det.

5) Hvad laver man som reenactor?

Living history:

Ofte når vi er ude er der tilskuere som går rundt omkring os. De vil få lov til at gå rundt i vores lejr og kigge på teltene samt hvordan vi opfører os.

De bliver undervist i hvad, hvor, hvordan og hvorledes. Særligt er der interesse for at røre vores udstyr og tage billeder. Når du er kommet ind i stoffet kan du være med til, at stille dig op og give en kort demonstration af en soldats liv under borgerkrigen.

Det er hvad man kalder living historiy kort sagt. Man fortæller og viser historien på samme tid.

Battles:

Så er der slagene, hvilket de fleste syntes er sjovt.

Disse slag bliver oftest afviklet om eftermiddagen, så evt. tilskuere har muligheden for, at være vidne til hvordan et civil war slag foregik. Da der dengang var rigtig mange mennesker involveret, og vi aldrig kommer op på dette antal, tager vi dele ud af et slag og genskaber dette. Sådanne slag stiller krav til den menige soldat, at kunne de korrekte greb samt til kommandørerne om, at kunne taktikken og kommandoerne. Disse slag er studeret på forhånd og målet er at ramme det som skete så nøjagtigt som muligt.

Der findes også ”tactical” slag. Her bruger enhederne de korrekte teknikker, hvor man så skal reagere på de andres opførsel og bevægelser.

Begge typer slag, kan også fortsætte i en længere periode, f.eks. over natten eller gennem en hel dag.

Når slagene er færdige bruger vi ofte aftenen på, at være sociale og hygger os omkring bålet med periodisk korrekt mad, musik, historier osv.

6) Hvis jeg starter som reenactor er jeg så rigtig soldat?

Nej. Når vi gennemfører reenactment benytter vi de reglementer og de holdninger, der blev benyttet under borgerkrigen. Det er for at genskabe den atmosfære som der herskede, ikke fordi du nu skal være soldat (evt. igen).

Hvem der skal være befalingsmænd eller officer for enheden bliver afgjort ved en årlig afstemning. Her giver alle medlemmerne ”fuldmagt” til de valgte, at give kommandoer, som alle naturligt følger. Når vi ikke er i slag eller andet hvor en kommandør er nødvendig er vi alle lige.

Hvis en reenactor fra en anden enhed har en højere rang, hilser man høfligt og militært korrekt på vedkommende, men vedkommende har ingen kommandoret over dig.

7) Drill? Hvad er det og hvorfor gør man det?

Drill er når vi lærer/øver de korrekte greb og bevægelser, både med og uden musket. Under drill lærer du også at omgås din musket og bajonet sikkerhedsmæssig korrekt, så ingen kommer til skade. Dette er absolut det vigtigste for os, INGEN er d.d. kommet til skade og den statistik skal vi fortsat holde. Ser vi/du nogen form for sikkerhedsbrud bliver der øjeblikkeligt sat ind og fejlen rettet. Evt. bliver aktiviteten stoppet og pågældende pillet ud.

En borgerkrigs soldats liv bestod hovedsageligt af drill, drill og atter drill. Desværre (eller heldigvis afhængigt af hvordan man ser på det) kan vi ikke bruge alle tidspunkter, hvor man er vågen, på at træne drill. Normalt ved et weekend arrangement laver vi drill fredag aften samt lørdag og søndag morgen. Vi afholder også et arrangement i starten af året, kaldet ”drill og grill”. Se punkt 9.

8) Hvis jeg ikke kender til drill, hvordan lærer jeg det?

Det skal enhedens befalingsmænd nok lære dig. De skal nok lære dig det nødvendige, så du kan færdes i enheden og både kunne  A) betjene dine våben sikkert og korrekt og B) bevæge dig med enheden.

Hvis du melder dig ind i starten af året vil du lære det ved ”grill og drill” arrangementet, men hvis du starter efter dette, vil du blive trukket til side og hurtigt lært de nødvendige greb, så du kan være med. Selvfølgelig får du en veteran som sidemand, der hjælper dig de første gange.

9) Hvad er drill og grill?

Det er et årligt arrangement som ligger i starten af året. Her ”banker” vi rusten af vores greb og færdigheder samt får rettet evt. fejl. Er du ny bliver du uddannet i de grundlæggende greb, så du kan indgå i enheden.

Når vi har været det hele igennem afslutter vi dagen med at tænde op i grillen og få lidt godt til ganen.

10) UUHHAA det lyder som en tidskrævende hobby.

Ja, det kan det være. Men det er som man gør det til. Men når først man er i gang ser vi, at man bliver grebet af det og vil gerne gøre det bedre og bedre. De fleste går også dybere ned i historien for, at finde oplysninger frem. Særligt efter at man har været ude til et reenactment og et spørgsmål dukker op, f.eks. hvordan så deres bålstativer ud?, hvordan var deres bestik?, hvordan så en korrekt papirpatron ud? osv.

11) Skal jeg have anskaffet alt mit udstyr inden min første event?

Nej. Vi anbefaler faktisk at du venter med at anskaffe noget, til du har været med til det første arrangement. Se punkt 12.

På den måde får du muligheden for, at se om denne hobby virkelig er noget for dig samt om du kan ”omgås” med de eksisterende medlemmer.

Du kan også finde ud af hvad du gerne vil anskaffe og få erfaringer fra de ”gamle” medlemmer. De kan hjælpe dig både med priser, kvalitet og forhandlere.

Der er ikke noget værre og unødvendigt end, at bruge penge på en hobby der ikke er sjov, eller anskaffe noget forkert.

12) Kan uniform og udstyr lånes?

Selvfølgelig. Vi anbefaler at hvis denne hobby er noget for dig, kan du i den første tid låne enhedens ekstra uniform.

Herefter skal du, hvis du stadig er interesseret, hurtigst muligt anskaffe en basisuniform, så låne uniformen bliver fri til andre nye rekrutter.

Men inden du begynder at købe, så få en snak med enhedens befalingsmænd for det kan være, at enheden har krav til udstyrs form, farve eller lign.

13) Hvad er prisen for alt dette udstyr?

Ja, det er det store spørgsmål. Det kan koste alt mellem 2000-10 000 kr. Men husk, at du ikke skal anskaffe det hele med det samme. Start med basisuniformen, så kan du låne dig til resten.

Alt ekstraudstyret kan komme stille og roligt.

14) Hvilket udstyr har jeg behov for?

Vi foreslår at det første du får anskaffet er et par sko (brogans), da det er det vigtigste en infanterist har og du skal gå dem til. Endvidere har alle individuelle fødder, så det er svært at låne nogle som passer dig.

Du skal også have en hat. Det viser hvilken enhed du kommer fra og er/var et vigtigt redskab i tilhørsforholdet til din enhed.

En tredje vigtig ting er feltflasken (canteen), for når vi bevæger os rundt kommer vi ofte til at svede, så feltflasken er vigtig for ikke at blive dehydreret.

Af andet udstyr kan du kigge på vores udstyrsliste, hvor alt udstyret er listet op. Den er opdelt i tre områder: basis udstyr, nødvendigt udstyr og ekstra udstyr. Du kan evt. printe den ud og lave en indkøbs rækkefølge samt krydse af når du har anskaffet det, så kan enhedens ”quartermaster sergeant” følge med i hvor godt enheden er udrustet.

Mange spørger selvfølgelig om vores våben. Ja de kræver jf. våbenloven en tilladelse. Der er flere regler som skal følges, men det skal vi nok forklare dig når du når så langt. Bajonetter kræver blankvåbentilladelse og for musketter eller revolver skal du være medlem af en sortkrudtsskytteforening. Du kan læse mere omkring sortkrudtsskydning eller finde en forening i nærheden af hvor du bor på www.sortkrudt.dk

15) Hvor køber jeg alt dette udstyr?

Vi har lavet en liste hvor du kan se hvilke forhandlere vi anbefaler. De er blevet udvalgt ud fra hvor vi føler, at man får den bedste betjening, det bedste udstyr og den bedste kvalitet til den bedste pris.

Der findes et hav af forhandlere, særligt over Internettet, men pas på, det er ikke alle som leverer særlig god kvalitet og så har du et kæmpe arbejde hvis det ikke er som du forventede. Der findes desværre også firmaer som snyder dig. Så pas på, hvor du investerer.

Få dig først en snak med veteranerne eller befalingsmændene i din nye enhed. De kan hjælpe dig et langt stykke af vejen.

Håber dette var med til at kaste lys over de mest almindelige spørgsmål, når man står over for en ny hobby.

Hvis der er ting du ikke har fået svar på eller noget du gerne vil have uddybet, skal du endelig kontakte os eller sende os en e-mail og spørge.

About the Author