Uniform, udstyr og våben

Uniform, udstyr og våben for US Sharpshooters.


Berdan`s plan med US Sharpshooters var, at oprette en speciel enhed som ikke fulgte de taktiske metoder og uniformssystem som de normale nordstats infanteri enheder.

De skulle hovedsageligt benyttes som skirmishers (En spredt formation ude foran hovedstyrken). Da de skulle være fremme foran hovedstyrken og tæt på fjenden, skulle de derfor være slørret klædt og falde i med naturen og omgivelserne (at af de første skridt mod camouflage).

Berdan`s ønske var at de skulle have en grøn uniform, der ville falde sammen med bladene om sommeren og en grå vinterfrakke der ville passe med omgivelserne ved efterår og vinter. På den vis fik de den ønskede effekt med at kunne gå i et med naturen når de lå på lur eller lign.

En US sharpshooter i komplet uniform

US Sharpshooters uniform og udstyr.

Hovedpåklædning:

Alle ved US Sharpshooters skulle bære en grøn cap. Hovedreglen var at i kamp skulle privats og NCO`s bære en forage cap, mens at officerer skulle bære en grøn kepi.

I starten skulle de også på poster i dårligt vejr bære en Havelock. Det var en grå rund hat med et sort klæde i nakken som gik ned til skulderne. Den skulle beskytte mod regn, hagl og sne. Dette var en god ide, når man var på post omkring Washington, men ikke når man var ude i felten. Når disse blev båret kunne posten hverken høre eller se når nogen eller noget nærmede sig bagfra. Så den blev hurtig fjernet fra deres udrustning.

I starten havde de også udleveret en grå filthat. De havde en bred skygge som skulle beskytte mod sol og regn. De blev kendt som ”Whipple hats” efter designeren, men de var meget uhåndterlig og i vejen når Sharpshooteren skulle arbejde og blev derfor udfaset i november 1862 og derefter benyttede US Sharpshooters kun deres grønne ”forage cap”.

På cap skulle der ikke være nogen form for afmærkning. Den grønne uniform var et mærke i sig selv, men ”Division marks” oven på pullen (den runde øverste del af capèn)  blev dog indført i næsten alle Sharpshooter kompagnier.

Gradstegn for NCO`s skulle være grønne i et par toner lysere/mørkere end uniformsjakken.

NCO bukser

Officerer skulle bære gradstegn der ikke var så iøjefaldende som ved de normale officerer. Så de skulle kun bære en afmærkning på skulderne med en enkelt smal guldkant, der viste deres grad.

Endvidere havde officerer ved US Shaprshooters en mærke foran på kepien, hvor der var to krydsede rifler og ovenover stod US og nedenunder stod SS.

Jakke:

Sharpshooters fik en grøn frockcoat. Den skulle være mørkegrøn af hensyn til den camouflagerne effekt den ville have i forårs og sommer perioden. Disse jakker gav dem hurtigt øgenavnet ”Green Coats”.

Jakken fik nogle lysegrønne sømmarkeringer på manchetter og krave, for på den tid skulle en uniform stadig være en prydsgenstand.

Man valgte frockcoaten, da den gik ned til ca. knæhøjde, og derved opnåede den størst mulige skjuleevne. Se endvidere beskrivelsen af bukser.

I starten var disse jakker udstyret med standart US messing knapper, men hurtigt fik New York ”MANUFACTURER Thomas F. Carhart supplies” fremstillet en glat rund sort plastik knap. Den kom senere med forskellige motiver påført.

Bukser:

Da Sharpshooters var helt nytænkning og man fra øverste ledelse lige skulle vænne sig til tanken om disse ”mærkeligt uniformerede soldater” besluttede man, at de skulle have himmelblå bukser, som resten af nordstatsstyrken. Så kunne man stadig se at det var nordstatssoldater.

Men dette var ikke i ånd med det som Berdan ønskede at sharpshooters skulle være. Så med stort arbejde lykkedes det, at overbevise ledelsen om at buskerne også skulle være grønne, og derfor blev de himmelblå bukser officielt skiftet ud med grønne bukser som matchede jakken i maj 1862.

Dog skal det nævnes at flere gange under hele krigen fik Sharpshooters udleveret himmelblå eller mørkeblå bukser, hvis der ikke var grønne bukser på lager. Dette gjorde at de blev mødt af en del harme fra officerer ved ”normale” infanteri enheder. De havde aldrig set sådan en bunke udisciplineret soldater, stort set var ingen ens.

Gamacher:

I modsætning til de ”normale” soldater skulle sharpshooters også bære gamacher. De var fremstillet af brunligt gedeskind og havde som formål at beskytte dem mod slanger og tornekrat.

De blev dog ikke fundet særlige brugbare og blev derfor leveret tilbage ca. 1862.

Lædergrej:

Sharpshooters fik udleveret det samme lædergrej som resten af nordstats infanteriet.

Privats og NCO`s

  • Et læderbælte med ovalt ”US” spænde og fænghættetaske, bajonet samt evt. en kniv sat i bæltet,
  • En læder cartridgebox, der i første omgang var fast i bæltet, men senere skiftede de over til at benytte skulderrem med ”Breast eagle” som resten af infanteriet. På cartridge boxen var påsat et ovalt ”US” mærke.
  • Den sorte haversack som resten af infanteriet.
  • Canteen med gråt betræk og hvid skulderrem.
  • Knapsack. Her havde Sharpshootere en særlig model som de var meget glade for. Den var noget tungere end den normale dobbelte knapsack, men sad bedre på ryggen og var mere rummelig.

Den bestod i hovedtræk af kalveskind med hårene ud samt havde plads til at spænde kogegrej uden på.

Greatcoats:

Til efterårs- og vinterbrug fik de udleveret en greatcoat i grå. Men grundet flere nordstatsenheder i starten af krigen tog fejl af sydstatstropper og US Sharpshooters (grundet den grå filthat og den grå greatcoat) gik man over til at udlevere den normale himmelblå greatcoat.

Musketter:

Da US Sharpshooters blev samlet i ”camp of instruction” var enhederne bevæbnet meget forskelligt. 1st USSS Co. C og E var udstyret med de tunge (15-30 pound) Target rifles, mens Co. A havde Colt revolving rifles. Resten havde ingen våben.

Springfield, model 1861

Berdans originale ide var at benytte Springfield, model 1861, cal. 58 som hovedparten af  nordstats infanteriet. Berdan havde også opfundet et særligt projektil som var den gamle rundkugle langt overlegen. Bardans projektil kunne flyve med stor nøjagtighed helt ud til 3000 feet. Den var så effektiv at den kunne slå en hest omkuld på en afstand af ¾ af en mile.

Men hurtigt opdagede man, det gav store problemer under genladning af disse forladere. Når skytten skulle genlade var han nød til, at rulle om på ryggen og i den periode havde han ikke øjenkontakt med målet og derved mistede sharpshooteren sin vigtigste funktion.

Derfor var bevæbningen i en lange periode i de forskellige kompagnier ikke ens eller slet ikke.

Berdan valgte selv at teste et bredt udvalg af forskellige militær våben. Han fandt frem til at sharpshooters ville være bedst tjent med Sharps bagladet riffel i kaliber 52 i den lange udgave af karabinen.

M1859 Berdan’s Sharps Rifle

Han fik dog straks en del problemer med general James Riply (øverste chef for forsynings og materiel tjenesten), der var af den holdning, at alt andet en forlader var spild af ammunition. Oven i kostede en Sharps $42 stykket, mens Springfield, model 1861 (der var standart udleveret) kun kostede $13.

.45 Cal. James Target Rifle med 4 Power Telescopic Site

Men det blev alligevel besluttet at de to US Sharpshooter regimenter skulle have Sharps som standart våben. Det gav dog stadig nogle problemer, da hverken US Army eller Sharps fabrikkerne kunne levere våben nok til begge regimenter før medio 1862.

M1855 Colt Revolving Rifle

Dette udløste dog en del harme blandt soldaterne at de ingen våben havde, hvor flere skrev hjem for at få pårørende til at lægge pres på politikere, mens de forskellige kompagnichefer lagde pres på inden for systemet.

I januar 1862 blev ”problemet” sat på spidsen. Soldaterne fra US Sharpshooters samlede sig i deres camp, hvor de tog en dukke som lignede Berdan og hængte ham, hvorefter flere af soldaterne  sparkede dukken i stykker.

Berdan som nu frygtede for sit liv, beordrede 1st USSS, Co A udstyret med Colt rifles ud som vagter omkring hans hovedkvarter. Berdan lovede mændene, at de alle nok skulle få udleveret Sharps og tilføjede at der ville blive skaffet Colt revolving rifles til dem indtil Sharps riflerne dukkede op.

D. 27. januar 1862 bestilte materiel og forsyningstjenesten 1000 Sharps med tilhørende cartridgeboxes

D. 6. februar 1862 fik Berdan og hans soldater beskeden: ”We have received your rifles today”. Dette var Colt revolving five-shoots rifles. Til start nægtede nogle af kompagnierne at modtage dem, men tog i mod den til sidst.

Endelig i løbet af sent forår og sommeren 1862 blev de længe ventet Sharps rifler udleveret til 1st og 2nd US Sharpshooters.

Som det kan ses havde dette nye tiltag (Sharpshooters) ikke den nemmeste start, men beviste sit vær gennem krigen.

About the Author